BILLEDKUNSTNER
DANNY HEINRICHT
Under processen med at finde mit udtryk, har jeg igennem tiden udforsket, afprøvet og udlevet forskellige hjørner af min kunstneriske indre og ydre virkelighed. Det er en stærk og uimodståelig impuls, der fører igennem disse faser og som kunstner må man bare forsøge, at følge med så godt man kan.
Her på siden ses nogle eksempler fra forskellige perioder og jeg fortæller også lidt om, hvordan min kunst igennem tiden har udviklet sig via disse forskellige perioder af meget forskellige udtryk. Eller ikke så forskellige? Bedøm selv. Der er blandt meget andet billeder fra "SKISMA" perioden, "regnbuehimmel" perioden samt nogle nedskrevne tanker om kunstrejsen der fører igennem flere årtier.
City Clouds
Street View
Trappe ved stranden
Det velkendte: Good, old Surrealism!
Da jeg for længe siden forlod reklamebranchen for at blive kunstner, var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle være surrealist. Det havde jeg egentlig altid været. Måske er det slet ikke noget, man kan blive? I hvert fald ikke sådan fra den ene dag til den anden. Måske er man det bare? Disse billeder er ikke mine første surrealistiske billeder, men nogle af de første der blev udstillet og solgt i et anerkendt galleri.
Gensyn med himlen
Skisma
Gensyn med himlen II
SKISMA, et koncept udtænkt efter en konceptløs oplevelse...
I min SKISMA periode malede jeg med meget stærke, til tider næsten selvlysende neonagtige og helt rene farver i himlen. Som kontrast blev landskaber og arkitektur stærkt nedtonet. Monokromt, for at understrege skismaet mellem himmel og jord, som jeg oplevede meget stærkt i disse år.
Denne periode, som resulterede i mange billeder, blev affødt en oplevelse jeg havde under min daglige gåtur ved Limfjorden, som jeg bor så tæt på. Jeg så pludselig himlen, den blå himmel -helt ordinær, som noget jeg aldrig havde set før. Som om den blå farve var... ny. Fuldstændig ukendt og fantastisk. Jeg havde aldrig set noget lignende. Fuldstændig overvældende!
Hvordan formidler man sådan en oplevelse? Jeg manglede ord. Jeg opsatte nogle regler for mig selv, for at udtrykke min oplevelse. Kunstnerens evige frustration over, aldrig helt at nå målet, overvandt jeg dog heller ikke i denne fase. Nogle gange kommer man dog alligevel tæt på. Lykkeligvis. Reglerne var kort sagt: Skru urealistisk meget op for himlen og skru ned for landskabet.
Skisma maleri i privat hjem, Århus.
Ude af fokus
Jeg husker ikke hvorfor jeg begyndte at male ude af fokus. Og dog. Det foresvæver mig, at jeg havde set andre malere gøre det og følte mig tiltrukket af det. Måske vil jeg bare ikke indrømme, at inspirationen kom fra andre kunstnere. Men det gjorde den vist.
Den første jeg kommer i tanke om, er den tyske maler Gerhard Richter. Han er kendt for sine præcise gengivelser af gamle fotografier samt den anden linje han maler: de kæmpestore, farvestrålende abstrakte værker. Lad mig benytte lejligheden til at nævne andre kunstnere, som har været inspirerende vejvisere og rejsekammerater for mig. Inspiration kommer alle vegne fra. Fra ens indre og fra det ydre. Ustandselig. Jeg får hele tiden nye ideer. Ved nogle gange ikke, hvilken jeg skal gribe først og er mig smertelig bevidst, at jeg umuligt kan nå at realisere alle ideer i blot et enkelt liv.
Her er de: Magritte, Dali, Poul Anker Bech, Moebius (der lavede tegneserier), Patrick Woodroffe (som jeg senere mødte flere gange og udstillede sammen med). Patrick Woodroffe mødte jeg igennem Claus Brusen, den danske maler, som er meget inspireret af engelske Woodroffe. Jeg hilste også på Moebius ved en enkelt lejlighed. Roger Dean er også blandt nogle af de første navne, der dukker op i mit sind. Der er mange, mange andre: Eckersberg, Caspar David Friedrich, Köpke, De Chirico (som inspirerede Magritte), Dürer, mange flamske malere, den italienske renæssance, den danske guldalder.
Terra Nova
Regnbuehimmel
Periode "regnbuehimmel"
Milde, svage farver. Pastelagtigt. Himlen er endnu engang i fokus. Og det har den vist altid været. Himmel og Jord. Himlen over Jorden. Himlen over Gjøl, som journalist H. C. Nielsen smukt skrev om mine billeder i Nordjyske Stiftstidene dengang.
Landskab med regnbuehimmel
Himmelvendt landskab
Visionary Art
En stor international Imaginær realisme udstilling på Voergård Slot var en slags åbenbaring for mig. Surrealismen levede! Og den magiske realisme! Den danske maler Claus Brusen var kurator for denne udstilling med mange, mange fantastiske kunstnere fra hele verden, inklusiv ham selv. Jeg genfandt mine surrealistiske rødder med et nyt tvist og besluttede mig for, at være med på den næste store udstilling af slagsen. Og det kom jeg. Dog ikke uden min kones hjælp, der gav mig et kærligt skub i den rigtige retning, da jeg tøvede med at kontakte Claus Brusen. Han boede dengang i Sæby, kun en times bilkørsel fra himlen over Gjøl. Mødet førte til mange fantastiske udstillinger i Danmark og udlandet, hvor jeg mødte mange andre, ligesindede kunstnere.
Dette foto er taget af kunstneren Patrick Woodroffe, under et besøg i mit atelier. Det var en ubeskrivelig stor ære, at møde ham og lære ham at kende. Lidt surrealistisk, faktisk. Patrick havde været en stor inspiration for mig i mange år før jeg mødte ham. Han levede i England og besøgte Danmark flere gange. Jeg mødte ham igennem Claus Brusen.
Light of Intuition
Temple of Sun
Guidance to Heaven
Sacred Planet
Min datter foran en kæmpe fotostat af Magritte på Louisiana, under den store Magritte udstilling i 1999.
Tilbage til start. Næsten.
Som sagt, har jeg altid været surrealist. Eller magisk realist? Eller...? Jeg er aldrig gået så meget op i kategorier og regler. Har aldrig beskæftiget mig særligt indgående med kunsthistorie. Jeg gør, hvad jeg gør, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi jeg ser det som en væsentlig kvalitet, at være autentisk.
Her ses nogle tidlige airbrush billeder, som jeg skabte i 80´erne, mens jeg stadig arbejdede som tegner på reklamebureau. Jeg var meget ung og meget stolt over, at få solgt billederne til et forlag, der udgav plakater i Danmark, Sverige og Norge. Det er tydeligt at se, inspirationen kom fra Magritte og Dali.
Airbrush plakatserie
Where are we now? Back to the future…
Jeg kan lide, at se disse faser som en fremadgående eller opadgående bevægelse. Ikke som en cirkelbevægelse, men som en spiral. Mod det uendelige Univers! Hvor man bevæger sig hen over de samme områder –svæver hen over dem, disse landskaber, og samler op, integrerer det brugbare. For at optimere.
Her ses et af mine nyere billeder, som eksempel fra nutiden. ”Metafysisk citron niche” har en påfaldende lighed med motivet med det svævende æble på en af de tidlige plakater fra 80´erne. Jeg blev gjort opmærksom på det af en anden kunstner, havde faktisk ikke selv tænkt over det. Og jeg blev overrasket.
I eget galleri, Kunstlade Gjøl, 2021.
Metafysisk citron niche, 2019
With a little help from my friends
Intet menneske er en ø. Heller ingen kunstner. Selvom det ofte kan føles sådan, når man sidder helt alene i atelieret foran sit staffeli. Alene med sin inspiration og intuition. Og tvivl. Og deadlines. Og Jazz. Og kaffe.
I min Visionary Art periode begyndte jeg for alvor at møde mange, mange andre kunstnere, fra Danmark og andre lande. Her ses nogle snapshots...
Sammen med Steven Kenny (USA) og Claus Brusen på en Magisk Realisme gruppeudstilling i Aalborg Kunstpavillon.
Kunstneren Michael Hiep fra Holland i Galleri Fantasmus, hvor vi udstillede sammen med flere andre kunstnere.
Gruppefoto af nogle af de deltagende kunstnere fra en af de store, internationale gruppeudstillinger, som Claus Brusen stod bag. Kunstnere var rejst til Danmark fra Brasilien, Tyskland, Holland, Frankrig, Storbritanien og andre lande.
Verdensberømte Patrick Woodroffe (UK) på besøg i mit atelier på Gjøl.